21. juni 2019

Grundstensnedlæggelse i Ballstädt

Fredag den 21. juni 2019 blev grundstenen lagt til det kommende plejecenter, Diakonische Seniorenwohngemeinschaft am Anger, Ballstädt i Tyskland.

Dagen blev fejret med en fin gudstjeneste, godt humør, sang, taler og lidt til ganen.

I grundstenen blev indstøbt en tidskapsel af kobber, indeholdende dagens avis, tegninger af byggeriet, sanghæfte fra gudstjenesten og nutidens mønter, kr. og Euro, velvilligt skænket af de deltagende.

Børn og pædagoger fra den lokale børnehave underholdt med sang og spil, og som der efterhånden er blevet tradition hos Exsos, satte børnene efterfølgende deres håndaftryk i den friske beton.

Grundstenen vil senere blive indmuret i plejecentrets foyer.